• Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Skriveskabeloner.dk - skriv når du skriver

  • Skriv, når du skriver
  • Princip 16
  • Bøger
  • Kurser
  • Skabeloner
    • Om katalog af skriveskabeloner
    • 4+1 kategorier af skriveskabeloner
    • Alle skriveskabeloner
  • Om
  • Kontakt
Du er her: Forside / Arkiv for: Om skriveskabeloner

Om skriveskabeloner

6. maj 2022 By Nils Ulrik Pedersen Leave a Comment

Bog på vej: Skriveskabeloner – Introduktion og praktisk guide til en forenklet skriveproces

Bogforside – klik for stort billede

Skriveskabeloner er et nyt, dansk udviklet skrivesystem, som tilbyder løsninger på den største skriveudfordring, som organisationer, virksomheder, myndigheder og massemedier står over for lige nu: At kunne levere kvalitetstekster og kvalitetsindhold under tidspres til et videnskrævende, men ekstremt flygtigt moderne publikum i et ægte dynamisk, globalt informationsunivers.

“Skriveskabeloner – Introduktion og praktisk guide til en forenklet skriveproces” er grundbogen om skriveskabeloner. Bogen tager dig hele vejen rundt om og ind i skriveskabelonernes verden, fra basal viden om skriveskabeloners art og funktion, til fremgangsmåderne med at skrive med skabeloner og med at udvikle egne, unikke skriveskabeloner, som kan danne grundlag for distinkt kommunikation. Bogen præsenterer en værktøjskasse med 48 færdige skriveskabeloner, der er lige til at tage i brug.

“Skriveskabeloner – Introduktion og praktisk guide til en forenklet skriveproces” udkommer på forlaget Writeeasy i august 2022.

  • Forfatter: Nils Ulrik Pedersen
  • Forlag: Writeeasy
  • Format og forventet sidetal: Softcover, A4, cirka 220 sider
  • Forventet udgivelse: 15-8-2022
  • Pris: 299 kr. + forsendelse (trykt bog), 199 kr. (ebog)

Læs mere og forudbestil bogen

Filed Under: Bøger, Om skriveskabeloner

1. februar 2021 By Nils Ulrik Pedersen Leave a Comment

Hemmeligheden bag skriveskabeloner

Hvordan kan det lade sig gøre på kort tid at lære at skrive halvprofessionelt eller direkte professionelt uden at have en uddannelse eller anden baggrund for det?

Svaret er, at skriveskabeloner nøjes med at give dig en lille mængde viden om at skrive godt, men at denne viden er præcis og udelukkende handler om et lille antal tekster, som er nødvendige og relevante for dig og din organisation.

Hvis du gennemfører en hel uddannelse eller tager kurser om at skrive godt, får du naturligvis en stor mængde viden om at skrive, men den viden er generel. Hver gang du skal skrive en tekst, skal du selv administrere den store viden og overføre den til den eller de tekster, som du skal skrive, og det er ikke altid let.

Skriveskabeloner giver

  • En lille mængde viden om et lille antal relevante tekster
  • Konkret og præcis viden om, hvordan du skriver netop disse tekster

Det er ”hemmeligheden” bag skriveskabeloner.

Filed Under: Om skriveskabeloner

14. januar 2021 By Nils Ulrik Pedersen Leave a Comment

En skriveproces understøttet med IT

I en tid hvor vi ser omfattende automatiseringer af arbejdsprocesser, herunder også af kreative processer, er det ikke uden grund, at mange forventer, at automatiseringer også vil ramme området for informationsformidling og kommunikation.

Presset for at automatisere bliver ikke mindre af, at den traditionelle skriveproces udføres uden nævneværdig støtte af teknologi, idet informationsmedarbejdere og journalister fortsat sidder og taster tekster slidsomt ind ord for ord, sætning for sætning og afsnit for afsnit.

Skriveskabeloner kommer til at blive udviklet i forskellige udgaver, fra et simpelt hjælpeark, man har ved hånden, når man skriver, til forskellige former for teknologibaserede templates, hvor man skriver direkte ind i computerskærmen.

Som IT-understøttet skriveplatform vil skriveskabeloner kunne integreres i ethvert content management system. Skrive-templates kan udvides med arbejdsbesparende og kvalitetsunderstøttende funktioner som auto-fill, grammatikkontrol og andet.

Det er vigtigt at bemærke, at modsat automatiserings- og robot-teknologi, som eliminerer den menneskelige faktor i skriveprocesser, vil tekster med skriveskabeloner fortsat være resultat af skrivende medarbejderes vurderinger, beslutninger og medvirken.

Filed Under: Om skriveskabeloner

13. januar 2021 By Nils Ulrik Pedersen Leave a Comment

Stop for et voksende bureaukrati omkring skriveprocesser

Jeg ved jo ikke, om du også oplever det sådan, men mange steder er situationen den, at det flyver om ørerne på medarbejdere med dokumenter, der har som angiveligt formål at støtte og regulere skrivearbejde.

Du genkender sikkert den slags papirer, hvoraf i flæng kan nævnes:

  • Skriveretningslinjer
  • Skrivemanualer
  • Procedurer for at skrive
  • Skriveguidelines
  • Hjælpeark
  • Tjeklister
  • Tekniske krav
  • SEO-krav
  • Brugerundersøgelser
  • Brugervenlighedsregler
  • Ekspertevalueringer
  • Statistikrapporter
  • Personaer
  • Heuristiske principper
  • Skrivepolitikker
  • Kommunikationsstrategier
  • Social media strategier
  • Digitale strategier
  • Forretningsstrategier

Dokumenter skyder op som paddehatte, og papirmængden omkring skriveprocesser er lige så stille vokset til at være overvældende.

Skriveskabeloner forholder sig kritisk til en omsiggribende regelstyring af skriveprocesser, som er i gang med at opbygge et regulært bureaukrati.

Den administrative byrde, som manualer og politikker lægger på de involverede, herunder ikke mindst de skrivende, må ikke undervurderes. I det omfang skriveretningslinjer, rapporter og strategier læses, medvirker de til at aflede skrivende medarbejdere fra deres opgaver, og mere overordnet undergraver og svækker de organisationers operative fokus.

Skriveskabeloner er med på tanken om, at skrivende medarbejdere skal støttes og vejledes i deres arbejde, men erstatter detail- og paragraf-regulering med et værktøj, hvor en organisations instrukser og mål bliver gjort nærværende og praktiske i form af konkrete arbejdspunkter.

Er du interesseret i at vide mere om skriveskabeloner? Book et møde og lad os tage en snak om, hvordan vi sammen kan udvikle fremtidens skriveproces!

Filed Under: Om skriveskabeloner

12. januar 2021 By Nils Ulrik Pedersen Leave a Comment

En ny form for fælles disponering af tekster

Det er praksis, at begynde skrivearbejde med at afklare centrale spørgsmål: Hvordan skal jeg begynde? Hvad er formålet? Hvad skal med? Hvor meget skal med? Hvordan skal jeg bygge teksten op? Hvordan slutter jeg af? Og så videre … Nogle gange går det hurtigt, andre gange ikke så hurtigt.

Når du skal skrive næste gang, gentager du forløbet. Også den næste gang og den næste. Hvad der sker er, at du sidder og genopfinder en forestilling om den færdige tekst hver gang, du skal skrive. Gentagen, individuel planlægning og disponering af tekster repræsenterer et tab af viden og spild af tid, som er unødvendigt, og som kan undgås.

Skriveskabeloner stiller de samme centrale spørgsmål om tekster, som du stiller igen og igen, men gør det én gang for alle for bestemte grupper af tekster. Kendetegn for tekster, der egner sig til at blive skrevet med skabeloner, er at de grundlæggende er af samme slags og har en sådan grad af fælles og overlappende problemstillinger vedrørende deres opbygning, indhold, formål og generelle form, at det giver mening at planlægge og disponere dem samlet og generelt.  Svarene for en gruppe af tekster udgør i princippet et vidensgrundlag for en skriveskabelon.

Der er som sådan ikke tale om at gå på jagt efter ny viden om at skrive, men om at opsamle, organisere og operationalisere allerede kendt viden, som findes i enhver skrivende gruppe, afdeling eller organisation. Problemet er, at den viden i traditionelle skriveprocesser ikke bliver formuleret eller kommunikeret mellem medarbejdere og derfor hver dag bliver tabt på gulvet.

Skriveskabeloner udtrykker et gennemarbejdet, generaliseret og fælles beslutningsgrundlag for at skrive bestemte tekster. Herved bortfalder behovet for, at hver medarbejder i hver skrivesituation hver dag hver for sig sidder og gør det samme.

Filed Under: Om skriveskabeloner

13. december 2019 By Nils Ulrik Pedersen Leave a Comment

Vores mission med skriveskabeloner

Vores altoverskyggende mål med skriveskabeloner er at gøre skrivearbejde simpelt, så du kan fokusere al din opmærksomhed på at forstå og effektivt formidle en stadig mere besværlig verden.

Sekundært at gøre skrivearbejdet fælles på måder, så alle medarbejdere på tværs af en gruppe, en afdeling eller en hel organisation kan lykkes med at skrive effektivt i kor.

Endelig at kvalificere skrivearbejdet, så hver eneste tekst, der skrives i en organisation, indfrier de højeste mål og de fineste ambitioner om konsistens og kvalitet og på den måde bliver en stærk ambassadør for organisationen.

Se også FAQ om skriveskabeloner

Filed Under: Om skriveskabeloner Tagged With: Fælles, Kvalificeret, Mål, Mission, Simpel

11. december 2019 By Nils Ulrik Pedersen Leave a Comment

Sådan blev systemet med skriveskabeloner til

Begyndelsen til systemet med skriveskabeloner går tilbage til 2000 og nullerne, hvor jeg underviste i netnyhedsjournalistik og i den egenskab bidrog til bogen Nyheder i nutid (2009).

Med udgangspunkt i en undersøgelse af danske, norske og svenske netmediers brug af netnyheder, som jeg gennemførte, formulerede jeg en håndfuld hvad jeg dengang kaldte ”nyhedsformater”. Disse var faste grundmønstre eller skabeloner for nyhedsartikler til brug ved breaking online nyhedsformidling.

Nyhedsformaterne fik et gennembrud i dansk nyhedsjournalistik, da nyhedsbureauet Ritzau besluttede at gøre dem til grundlag for bureauets nyhedsformidling til online og hyrede mig til i et kursusforløb at introducere formaterne til bureauets journalister og redaktioner.

I kraft af opbakning fra nyhedsbureauets ledelse, blev formaterne rullet effektivt ud i redaktionerne og gjort til virkelighed i den daglige nyhedsformidling, og de kan spores i Ritzau-nyheder den dag i dag.

Siden var jeg rundt i næsten alle danske mediehuse med samme sæt af formater.

”Formater” blev til ”modeller” for slutteligt at ende med at få navnet ”skriveskabeloner”.

Jeg udvidede mit fokus fra nyhedstekst til informations- og salgstekst, hvor jeg gennem årene har gjort observationer og hjulpet til ved udvikling og opbygning af nogle af de færdige skriveskabeloner, som du finder her.

Men det er sværere at formulere skriveskabeloner for informations- og salgstekster, fordi dette stof har en kortere tradition for genrer og er mere uhomogent end nyhedsstof.

Jeg har således mere end femten års erfaringer med skabeloner i skrivearbejde, med start i skabeloner for nyheder og siden, med stigende fokus, på skabeloner i statisk materiale som informationstekst og salgstekst.

Mere om Ulrik

Fakta om skriveskabeloner

Filed Under: Om skriveskabeloner Tagged With: Nyhedsskabelon, Ritzau, Ulrik

Primary Sidebar

Seneste indlæg på blog

  • Bog på vej: Skriveskabeloner – Introduktion og praktisk guide til en forenklet skriveproces
  • Omtale af “Skriveskabeloner for kirker og sogne” i Menighedsrådenes Blad
  • “Skriveskabeloner for kirker og sogne” er nu i det danske bibliotekssystem
  • Omtale på Kirkekultur.nu af “Skriveskabeloner for kirker og sogne”
  • Anmeldelse i Kirke.dk af “Skriveskabeloner for kirker og sogne”
Trustpilot

Footer

Skriveskabeloner.dk

Vores mål er at gøre skrivearbejde enkelt, så du kan fokusere al din opmærksomhed på at forstå og formidle en stadig mere indviklet verden.

Se introduktionen og læs vores mission med skriveskabeloner.

 

Nyeste indlæg i bloggen

  • Bog på vej: Skriveskabeloner – Introduktion og praktisk guide til en forenklet skriveproces 6. maj 2022
  • Omtale af “Skriveskabeloner for kirker og sogne” i Menighedsrådenes Blad 6. april 2022
  • “Skriveskabeloner for kirker og sogne” er nu i det danske bibliotekssystem 23. marts 2022
  • Omtale på Kirkekultur.nu af “Skriveskabeloner for kirker og sogne” 22. marts 2022
  • Anmeldelse i Kirke.dk af “Skriveskabeloner for kirker og sogne” 18. marts 2022

Søg

Kategorier

  • Bøger (4)
  • Ikke kategoriseret (1)
  • Kirke (5)
  • Om skriveskabeloner (7)

All Rights Reserved © 2019-2021 Skriveskabeloner.dk | Skriv når du skriver | +45 4088 4758 | Log in