Tema: Definering af skabeloner – Betydning af skabeloner for tekster
TextGuru er den første AI-skriveassistent på dansk, der kan skrive og rette tekster. TextGuru er udviklet af Marcus Henglein og lanceret 2022.
TextGuru beskriver selv sit produkt som “hjælpsom kvalitetstekst”.
Alle tekster fra TextGuru er originale og unikke og produceret tekst kontrolleres for plagiat og for, om det kan genkendes som AI-tekst (‘aigiat’).
Kunder siger i udsagn på textguru.dk, at værktøjet mere end halverer den tid, de bruger på at lave indhold til deres hjemmesider eller sociale platforme.
TextGuru har efter et to måneder “et par tusinde registrerede brugere og cirka 100 betalende”.

Skabeloners funktion i AI-tekst
Skabeloner spiller en central rolle i den danske AI-skriveassistent, idet cirka 60 forskellige faste grundformer er integret i dens editor. Skabeloner beskrives som “veldefinerede værktøjer, der løser konkrete problemstillinger” som fx at formulere landingpage-tekster, produktbeskrivelser, boligannoncer, LinkedIn-indlæg, kreative historier og meget mere.
Til Skriveskabeloner.dk siger Marcus Henglein, udvikleren bag TextGuru:
– Ideen er, at de opgaver vi løser med tekst typisk falder inden for velkendte genrer. En email har flere ting til fælles med en anden email, end den har med et eventyr eller et blogindlæg, selvom indholdet af de to emails er forskellige.
Jeg er ikke journalist, men jeg ville forvente, at journalister har en skabelon i tankerne, som de læner sig op ad, når de skriver. Det kan på overfladen lade til, at de skriver tekster forfra og fra bunden, men i virkeligheden skriver de ud fra indarbejdede faste grundformer, som er definerende for deres professionalisme.
Du skriver, at en skabelon i AI-sammenhæng er “en struktureret måde af generere tekst på”. Bliver AI-tekst meningsløs uden styring i form af fx skabeloner?
– Skabeloner er til en tekst, hvad mørtel er til en væg eller proteiner er til en muskelcelle. De kan i princippet stå på egne ben, men får mest værdi af at være en del af noget større og mere integreret.
I TextGurus øjemed er formålet med skabeloner at gøre det nemt for brugere at løse konkrete tekstopgaver: Vi stiller 1-3 spørgsmål til brugeren og leverer en tekst inden for et velkendt format. Skabeloner er begrænsede, men det er også deres charme. Det gør det desuden nemmere for mig at sikre mere gennemførte tekster.
Hvordan udvikler og formulerer du og TextGuru de skabeloner som integreres og bruges i værktøjet?
– Jeg læner mig blandt andet op ad, hvad mine amerikanske konkurrenter arbejder med og tilføjer derefter, ud fra min egen bedømmelse, skabeloner.
Kan TextGuru levere tekster i mere avancerede former, fx struktureret tekst, med hierarki, punktopstillinger med mere?
– TextGuru kan (næsten) det hele: Skrive løbende tekst (editor), tekstafsnit (skabeloner) og komplette indlæg (blogwizard, guided workflows), siger Marcus Henglein.
Om Marcus Henglein

Marcus Henglein, stifter af TextGuru (2022), en AI skriveassistent, der løser dine tekstproblemer. Boston Consulting Group 2016-2020. Uddannet ved Niels Brock, University of Oxford og London School of Economics.
- Link: TextGuru
- Læs vores mission med skriveskabeloner
- Læs eller download brochure om skriveskabeloner
- Tilmeld nyhedsbrev om skriveskabeloner

Skriv et svar