Kommende udgivelse fra Writeeasy:
Teksten i hånden
Om formidling af det store via det små. En diskussion af tekstens betingelser i mobiltelefonens og de håndholdte apparaters tidsalder. Med strategier til at håndtere de skriveudfordringer, som følger med.
- Forfatter: Nils Ulrik Pedersen
- Forlag: Writeeasy
- Format og forventet sidetal: Softcover, A5, cirka 160 sider
- Forventet udgivelse: 2024
- Pris: 229 kr. + forsendelse (trykt bog), 149 kr. (ebog)
Udbuddet af informationer er historisk stort. Læsefladen, vi tilegner os informationerne på, er historisk lille. Hvordan får vi det paradoks til at gå op?
“Teksten i hånden” sætter fokus på det håndholdte skriftsprog og drøfter muligheder og begrænsninger, som små apparater repræsenterer for tekst. Mest fokus er der på de forskellige former for begrænsninger, som skribenter møder, og som de skal kunne håndtere, når de skal formulere håndholdte tekster og indhold: Skærmenes begrænsninger, læsernes begrænsninger, omgivelsernes begrænsninger og de begrænsninger, som følger af bestemte nedarvede og erhvervede tankesæt.
Begrænsninger opfattes almindeligvis som noget negativt, men bogen ser begrænsningerne på små appareater som inspiration til at udfordre traditionelle forestillinger om tekst og formidling og som katalysator for frigørelse af nye bølger af kreativitet og innovation, der ultimativt vil bringe os til et bedre sted.”
Uddrag af “Teksten i hånden”:
“Hvis man skal forklare de håndholdte apparaters gennembrud, er det nærliggende at pege på den følelse af at være i kontrol, som brugere oplever med deres apparat. Det sker, når de henter viden, afprøver viden, kommunikerer, interagerer, handler, spiller eller noget helt andet med det. Apparatet giver en frihed, som udspringer af det forhold, at mennesker i dag, uafhængigt af tid og sted, har ubegrænset og øjeblikkelig adgang til hele verdens viden, tjenester, oplevelser og relationer. Med en mobiltelefon forventer de, at de kan alt, her og nu, og at ting sker øjeblikkeligt. Og forventningerne indfries hver gang, de går på.
Apparaternes indtrængen i menneskers professionelle og private tilværelser betyder et skifte fra stedbundet information på skrivebordscomputere til overalthed på håndholdte apparater; overalthed af viden, budskaber, underholdning, tjenester og handel.
For dig som skribent, for dit skrivende team og for den organisation, du repræsenterer, giver denne allestedsnærværelse enestående betingelser for at igangsætte og fastholde ubrudte samtaler med det publikum, du og din organisation gerne vil nå, uanset hvor dette publikum findes og færdes.
Det gælder, hvad enten det drejer sig om en organisations medlemmer, en virksomheds kunder, en myndigheds borgere eller et massemediums læsere.
Værdien af tekster og indhold bliver overalt større af det forhold, at oplysninger og budskaber kan nå modtagerne på tidspunkter, som de selv vælger, og i situationer, hvor de er mest klar.
Håndholdte apparaters størrelse er grunden til deres handiness. Det lille apparat er ægte portabelt. Uløseligt forbundet med dette er apparatets lille skærm. Det ene ikke uden det andet. Smallness på godt og ondt. Displayet på en smarttelefon udgør den mindste masseudbredte tekst- og læseflade i historien.
Paradokset er til at tage og føle på, når vi på et tidspunkt, hvor mængden af information historisk er størst, modtager og forbruger informationerne på den læseflade, der er mindst.
Ikke desto mindre er den lille skærm en realitet, man må forholde sig til, hvis man som organisation ønsker at være deltager i den moderne samtale med sine medlemmer eller som virksomhed ønsker at fastholde relationer til sine kunder.
Grebet forkert an er der ingen tvivl om, at den lille skærm tager kvælergreb på tekster, så de gisper efter luft. Vi ser masser af eksempler på dette. Men i stedet for at se den lille skærm med dens knappe og restriktive råderum for tekster og indhold som et problem, er det mere tilrådeligt at se den og forstå den som det, den er: En ny præmis. En objektiv kendsgerning, som vi skal forholde os til, og som en udfordring, vi kan lære at håndtere.
Bogen tager udgangspunkt i, at det håndholdte apparat og den lille skærm sætter præmisserne for moderne skriftlig fremstilling. Bogen har til formål at give dig som skribent forståelse af og værktøjer til at skrive tekster med integritet og kvalitet henvendt til læsere, der vælger at læse på håndholdte apparater.
Bogens påstand er, at alt, takket være skriftsprogets iboende bøjelighed, kan siges på en lille skærm, men også at mindre plads kræver større omtanke og omhu i skrivearbejdet.
En lille skærm sætter tekster under maksimalt pres, ligesom den sætter teksters problemer på spidsen. Billedligt talt danner den lysende glasflade, som teksten i hånden lever på, et optisk prisme, hvorigennem teksten kan ses i et nyt lys. Som en fintmærkende indikator udpeger apparatet teksters smertepunkter, men også deres uindfriede muligheder.”
Uddrag af “Teksten i hånden”:
“Skriftlige meddelelser har gennem tiderne været undergivet begrænsninger og muligheder, som var bestemt af det materiale eller det apparatur, de blev videregivet på, hvad enten det forhistorisk var billeder på hulevægge eller senere var ristede runer på granitsten, skrifttegn på dyrehuder, håndskrevne tekster på pergament, trykte tekster på papir eller som nu, elektroniske tekster på glasskærme.
Vi oplever i disse år en transformation af skriftsprogets fremføringsmidler fra fast materiale (papir) til apparat (computer). For første gang er skriftsproget uafhængigt og frit af et fast materiale, hvilket tilfører moderne tekst en forhøjet grad af fleksibilitet, som igen tillader teksten at lade sig organisere på nye måder.
Teksten flytter fra trykte bøger, aviser, blade, brochurer, trykte rapporter og dokumenter til en bred vifte af digitalt grej, fra skrivebordscomputere og bærbare computere videre til tavlecomputere og smarte telefoner og herfra videre til brilleglas, urskiver, bilforruder, motorcykelvisirer, skihjelme, arbejdshjelme, smarte tavler i klasseværelser og mødelokaler samt til forskellige former for displays i vaskemaskiner, køleskabsdøre, termostater, restaurantborde, flysæder, receptionsskranker og andet.
Skriftsproget når masseudbredelse via teknologi. Historikeren Søren Mørch taler om den nyere og moderne tids ’industrialiserede skriftsprog’ og ’den sekundære skriftlighed’ i modsætning til det middelalderlige håndskrevne skriftsprog og ’den primære skriftlighed’, som fandtes i munkenes tid, og som var forbeholdt en snæver samfundselite.
Via nye fremføringsteknologier når det skrevne ord i dag længere ud end nogensinde før, til alle hjørner af kloden, til flere mennesker og individuelt ind i hver eneste sprække af hvert enkelt menneskes tilværelse. Elektronisk tekst bringer viden, service, kontakt, oplevelse, handel – og distraktion. Apparaterne definerer ikke skriftsproget, men de påvirker det ved at afstikke nye rammer og sætte nye betingelser for udfoldelsen af det. Det grundlæggende skifte i fremføringsmidler, vi oplever i disse årtier – fra trykt offline til digital online – sætter spor i de måder, vi læser, skriver og tænker på.”