• Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

Skriveskabeloner.dk - skriv når du skriver

  • Skriv, når du skriver
  • Princip 16
  • Bøger
  • Kurser
  • Skabeloner
    • Om katalog af skriveskabeloner
    • 4+1 kategorier af skriveskabeloner
    • Alle skriveskabeloner
  • Om
  • Kontakt
Du er her: Forside / Alle skriveskabeloner / Tal

Tal

Skabelon for tekster opbygget omkring et tal

Når en tekst har et tal, der kvantificerer teksten, gør det teksten og dens informationer attraktive for et stort publikum


NavnKategoriFormål
Tal IndbliksskabelonForståelse af og indsigt i en organisations væsen og aktiviteter
VolumenLæsetidBeskrivelse
X antal punkter eller emner i teksten, opstillet i liste, med X bestemt af tekstens organiserende tal1-2 minutterIndbliksskabelon med stærk læserappel grundet talfaktorens kombinerede informative kvalitet og teasereffekt
Intro

En talskabelon beskriver et antal emner, ting, objekter, forhold, eller problemstillinger, som har noget tilfælles, og hvor hvert emne udgør et punkt i teksten.

Talskabelonen har et tal som organiserende princip. Det organiserende tal fremgår af overskriften. Taltekster er genkendelige ved, at de altid har et tal i overskriften.

Tal er en af de skriveskabeloner, som “leger” informationer – indbefattet tung og seriøs viden – ind hos læserne, fordi den tillader informationer at blive formidlet i en form, som er let, hurtig og uhøjtidelig

Formel opbygning

Talskabelonens opbygning er simpel. Skabelonen er opbygget som en liste med et antal punkter. Antallet af punkt eller emner i teksten bestemmes af det tal, som er tekstens omdrejningspunkt, og som fremgår af overskriften.

  • Emne 1
  • Emne 2
  • Emne 3
  • … og så videre

Antallet af punkter eller emner bestemmes af dig. Normalt vil antallet af emner være et ulige tal og under ti, men det er også muligt at skrive taltekster med store skæve tal, fx 37 eller 63, eller store runde tal, fx 20 eller 100.

Indholdsmæssig opbygning

Talskabelonen er effektiv i forhold til at få folk til at læse, af to tilsyneladende modstridende grunde, nemlig at skabelonen på den ene side leverer forhåndsinformation om teksten (ved at kvantificere den), samtidig med at den på den anden side tilbageholder information om teksten (ved ikke at give information om, hvad hvert enkelt punkt specifikt omhandler, altså ved at tease):

  • Forhåndsinformation – tekstens tal, som altid fremgår af overskriften, indstiller læserforventninger ved at give læsere en forestilling om, hvor stor og lang teksten er
  • Tilbageholdt information – overskriften nævner et tal om noget, som antydes (“teases”), men som forbliver ukendt for læsere, indtil de læser teksten. En teaser har til formål at vække opmærksomhed og skabe nysgerrighed ved at udelade oplysninger
Hovedoverskrift

Brug taloverskrift – Læs mere

Anvendelse

Talskabelonen har vide anvendelsesmuligheder. Den bruges til at skrive tekster om alle mulige emner, dog under den afgørende forudsætning, at emnet og teksten kan organiseres og beskrives ud fra et tal. Dette giver muligheder for at skrive let og populært om komplekse emner, som ellers er svære at skrive og skabe interesse om.

Skabelonens styrker 

Talskabelonen er en ægte læsermagnet. Den kvantificering af teksten, som det organiserende tal repræsenterer, øver stærk tiltrækning på læsere. Næsten uanset hvad du vælger at skrive om, vil tekster have tendens til at få flere læsere end normalt, hvis du skriver dem i talskabelonens form.

Skribentens udfordring
  • At tænke kreativt og prøve at se mønstre, forbindelser og muligheder i stof og problemstilinger, som du gerne vil formidle, men som du erfaringsmæssigt har svært ved at give form med traditionelle tekstformater. Talskabelonen kan være dit svar på denne udfordring
Tip
  • Brug ulige tal fremfor lige tal. Ulige tal er af en eller anden grund mere attraktive at bruge
  • Ulige tal under 10 er de mest anvendte tal til taltekster
  • Ultimativt er det naturligvis dit materiale, der bestemmer antallet af punkter i teksten
  • Taltekster kan godt omhandle store tal, fx 37 eller 85, men så må du gruppere emnerne, ellers bliver teksten for lang
  • Store runde tal, fx 20, 50 eller 100, har også stor tiltrækningskraft
Succeskriterier

En taltekst er en succes, når den

  • Angiver og kvantificerer mængden af indhold i en tekst med et tal
  • Har tallet i overskriften og gør tallet til organiserende princip for teksten
  • Trækker tråde og viser sammenhænge på måder, som overrrasker læserne
  • Formidler vigtig viden og indsigt på en letlæselig måde
Master for skriveskabelon Tal
Eksempler

10 fakta om Biblen, der vil overraske dig

Se også
Se også
  • Andre indbliksskabeloner

Kontakt Skriveskabeloner.dk hvis du har spørgsmål om skabelonen eller ønsker information om, hvordan du kan indarbejde denne skabelon i din organisation eller virksomheds skriveprocesser. Vi er også behjælpelige med teknisk ekspertice, hvis du ønsker at indarbejde skabelonen med blueprint, master eller template.

Primary Sidebar

Seneste indlæg på blog

  • Bog på vej: Skriveskabeloner – Introduktion og praktisk guide til en forenklet skriveproces
  • Omtale af “Skriveskabeloner for kirker og sogne” i Menighedsrådenes Blad
  • “Skriveskabeloner for kirker og sogne” er nu i det danske bibliotekssystem
  • Omtale på Kirkekultur.nu af “Skriveskabeloner for kirker og sogne”
  • Anmeldelse i Kirke.dk af “Skriveskabeloner for kirker og sogne”

Få blog-indlæg via mail


Trustpilot

Footer

Skriveskabeloner.dk

Vores mål er at gøre skrivearbejde enkelt, så du kan fokusere al din opmærksomhed på at forstå og formidle en stadig mere indviklet verden.

Se introduktionen og læs vores mission med skriveskabeloner.

 

Nyeste indlæg i bloggen

  • Bog på vej: Skriveskabeloner – Introduktion og praktisk guide til en forenklet skriveproces 6. maj 2022
  • Omtale af “Skriveskabeloner for kirker og sogne” i Menighedsrådenes Blad 6. april 2022
  • “Skriveskabeloner for kirker og sogne” er nu i det danske bibliotekssystem 23. marts 2022
  • Omtale på Kirkekultur.nu af “Skriveskabeloner for kirker og sogne” 22. marts 2022
  • Anmeldelse i Kirke.dk af “Skriveskabeloner for kirker og sogne” 18. marts 2022

Søg

Kategorier

  • Bøger (4)
  • Ikke kategoriseret (1)
  • Kirke (5)
  • Om skriveskabeloner (7)

All Rights Reserved © 2019-2021 Skriveskabeloner.dk | Skriv når du skriver | +45 4088 4758 | Log in