Skriveskabelon for standard nyhed (9 afsnit)
3x3x3 er din grundskabelon for nyheder. Nyheden er på 9 afsnit. Skabelonen sikrer, at du skriver dine nyheder i en anerkendt og effektiv nyhedsform
Navn | Kategori | Formål |
---|---|---|
3x3x3 | Nyhedsskabelon | Nyhedsformidling |
Volumen | Læsetid | Beskrivelse |
---|---|---|
1.400-1.600 tegn inklusiv mellemrum | 1-2 minutter | Enkel, robust allround grundskabelon for nyhedsformidling. |
Intro
Skriveskabelon 3x3x3 sikrer dine nyheder en fast, genkendeligt og anerkendt nyhedsform. Den er hurtig at læse for travle læsere, og den giver dem alligevel hele historien i stram form.
Formel opbygning
Nyheden er på ialt 9 afsnit. Opbygning med tallet 3 som organiserende faktor:
- 3 storafsnit = 1 nyhed
- 3 afsnit i hvert storafsnit
- 3 linjer i hvert afsnit
Indholdsmæssig opbygning
Skabelonen formidler en komplet og afsluttet fortælling. Dens tre storafsnit dækker henholdsvis begyndelsen, midten og slutningen af fortællingen:
- Første storafsnit = Begyndelsen
- Andet storafsnit = Midten
- Tredje storafsnit = Slutningen
I praksis betyder det:
- Første storafsnit = Præsentation af nyheden
- Andet storafsnit = Uddybning af nyheden eller sekundær nyhed
- Tredje storafsnit = Baggrund/kontekst og detaljer
Anvendelse
Hårde nyheder er nyheder om faktiske ting, der sker eller er på vej til at ske, og som påvirker vores liv og livsudsigter. Der er vidensværdi i hårde nyheder, fordi de omhandler begivenheder og handlinger, som er virkelige og som har konsekvenser.
3x3x3 er grundenhed og grundmodul i en moderne interaktiv nyhedsformidling, hvor en nyhedsbegivenhed skrives og dækkes med en eller flere nyheder suppleret med et antal selvstændige sidehistorier. Dette står i modsætning til traditionel nyhedsformidling, hvor en nyhedsbegivenhed formidles ved hjælp af en enkelt, som regel meget lang, artikel, som fortæller hele historien i et langt fortællende forløb, og som kombinerer hovednyhed, sidenyheder, reaktioner og andet i eet stykke.
Hvis dit stof er stort og vigtigt, er det oplagt at skrive flere parallelle 3x3x3-nyheder, som hver dækker og formidler et afgrænset aspekt af den samlede nyhedsfortælling.
3x3x3 er allround i og med at den kan benyttes til alle emner og af alle udgivere af nyheder fra klassiske nyheds- og massemedier til nyhedsformidling fra organisationer, virksomheder og myndigheder.
Skabelonens styrker
- Effektiv nyhedsskabelon
- Anerkendt, genkendelig nyhedsform
- En nyhed kan læses på 1-2 minutter
- Kortfattet og informativ
- Afgrænset og fokuseret
- Enkel og logisk opbygning
- Rummer og tilbyder en hel, afsluttet fortælling
- Solid grundenhed i alle former for hård nyhedsformidling
Skribentens udfordring
Opgaven med at bestemme tekstens opbygning, udtryk og generelle indhold klares af skabelonen. Din udfordring er det specifikke indhold.
Som skribent kan du med denne skabelon fokusere al din opmærksomhed og energi på den virkelige udfordring:
- At finde en skarp vinkel på nyheden
- At formidle faktuel viden i hvert eneste af nyhedens 9-10 afsnit
- At give læserne en komplet og afsluttet historie, der ikke blot påbegyndes, men også afsluttes
Tips
- Fokusér din nyhed på at handle om én ting
- Hvis du har mere stof, end der kan være i din nyhed, skriv en eller flere sidehistorier, gerne med skabelonerne 1x3x3 eller 2x3x3
- Brug personnavne, stednavne, tingsnavne og andre specifikke nøgleord i overskriften – de bidrager til at nyheden fortæller historien konkret og præcist
Master for skriveskabelon 3x3x3
Eksempler
Eksempel | Eksempel | Eksempel |
---|---|---|
Klik på eksempel for at se det i stor størrelse
Eksempel: Hver anden baby kan regne med at blive 100
Eksempel: Årets digitale sogneindsamling overgik alle forventninger
Se også
Kontakt Skriveskabeloner.dk hvis du har spørgsmål om skabelonen eller ønsker information om, hvordan du kan indarbejde denne skabelon i din organisation eller virksomheds skriveprocesser. Vi er også behjælpelige med teknisk ekspertice, hvis du ønsker at indarbejde skabelonen med blueprint, master eller template.